Udgivelser

Carls fynske barndom er illustreret af Lea Letén og udkom på Forlaget Frø i april 2024.


Carls fynske barndom er inspireret af Carls Nielsens egen Min fynske barndom fra 1926.


Den handler om en lille musikalsk dreng, der undrer sig over livet og over, hvordan man kan give andre noget, uden at man selv forstår, hvor værdifuldt det er.


Carls fynske barndom er er støttet af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legatet.

Liv er illustreret af Stephanie Donsø og udkom på Forlaget Frø i november 2023.


Liv handler om et barns erkendelse af, at det er dyr hun spiser, når hun spiser kød. Den handler også om et barns møde med naturens skønhed og iboende kompleksitet. Bogen lægger op til samtaler om, hvor vores mad kommer fra og om sammenhængen mellem kost og natur.


Liv er støttet af Merkur Fonden.


Liv er solgt til udgivelse i Tyskland i 2025.

Ib og riddergøgeurten er lavet i samarbejde med Clorofille

og udkom i april 2023 i projektet Plante nysgerrighed.


"Plante nysgerrighed" er en samling hæfter, der hver især giver indblik i én plante fra flere perspektiver. Det kombinerer videnskab, litteratur og kreativitet for at komme endnu nærmere på den natur, der omgiver os.


Projektet er støttet af Friluftsrådet og Amager Vest Lokaludvalg.

Ophav udkom i 2022 hos Jensen & Dalgaard. Den er illustreret af Gitte Gade.


Ophav er Morgans historie om at dykke dybt og kigge højt, for at finde ud af, hvor man kommer fra og hvordan alting hænger sammen.





Tid udkom i 2021 hos Jensen & Dalgaard. Den er illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.


Tid handler om, hvad tid er, men er også en invitation til barnet om at fortælle sin egen historie. Den handler om det vi bærer med i gennem generationer, om hvordan tiden læger sår, om hvordan vi i dag kan noget, vi engang syntes var svært. Og så handler den om at have drømme for fremtiden.


I 2022 udkom den i Palæstina.



En fin sten udkom i 2020 hos Jensen & Dalgaard og er illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard.


En fin sten handler om identitet. På stranden finder Orla en fin sten. Set fra forskellige vinkler ligner stenen noget forskelligt. Det er det sammen med Orla, der også kan være et helt andet barn, end man lige antager. Bogen vandt Grundtvigsk Forums børnelitteraturkonkurrence i 2019.


I 2021 udkom den i Korea og i 2022 i Frankrig og i 2023 i Canada.

I 2024 blev den nomineret til Abracadabra prisen i Frankrig.


Hvorfor hedder jeg Ivan? udkom i 2019 hos ABC Forlaget.

Omslag og vignetter er tegnet af Kirsten Raagaard.


Hvorfor hedder jeg Ivan? er en fortælling om at lære at sørge og at leve videre med sorgen.